Lynæs Madbar
Lynæs Madbar liegt direkt am Hafen und bietet einen herrlichen Blick auf den Roskilde Fjord. Hier geht es hoch in den Himmel und mit Blick aufs Meer.
Nordsjælland – Københavns spisekammer. Nordsjælland er det gode liv, den gode mad, de gode drikkevarer og de uforglemmelige oplevelser. Nyd maden og hyggen på havnen eller med slottet som kulisse.
Efter en dag med mange oplevelser kan I sætte jer til bords og nyde byernes restauranter og caféer med de mange kulinariske tilbud på menuen. Nyd den friskfanget fisk, der er så frisk at den ikke kan ligge stille på tallerkenen, hvidvinsdamede blåmuslinger, som for en time siden er sat i land af den lokale fiskekutter, eller en velhængt bøf som kommer direkte fra den lokale landmand.
På havnene kan I sidde udenfor og spise direkte på kajkanten og i slotsbyerne kan I spise i royale rammer med slottet som nabo, så der er spisesteder for enhver smag og pengepung i Nordsjælland.
Nordsjælland har alle forudsætninger for at leve op til dine forventninger om kulinarisk oplevelse. Nordsjælland er ikke kun Københavns og kongernes legeplads. Vi producerer også både traditionelle og innovative produkter. Dygtige fødevareproducenter dyrker og forarbejder råvarer lokalt, så der aldrig er langt fra jord til bord. Restauranter arbejder med årstidens råvarer i Nyt Nordisk Køkken, som bygger på renhed, friskhed, enkelhed og etik.
Forkæl dine smagsløg på en af de nordsjællandske restauranter, spisesteder, caféer mm. Du er aldrig langt fra hverken den smukke natur, de hvide strande eller de spændende attraktioner. Nedenfor har vi gjort det nemt for dig at finde lige netop den restaurant med det køkken du ønsker.
Nordsjælland producerer nogle af Danmarks bedste vine, har Danmarks første kommercielle vingård, samt gårde med en overflod af fantastiske lokale økologiske produkter og kød fra fritgående dyr.