Der er mange forskellige opfattelser af, hvad Nordsjælland er. Vi vil gerne dele med dig, hvad Nordsjælland er for os: Kysten. Naturen. Historien. Kulturen. For Nordsjælland er fuld af små og store oplevelser, aktiviteter og begivenheder hele året. Hvad er Nordsjælland for dig?
På kryds og tværs af regionen og i Nationalpark Kongernes Nordsjælland tager afmærkede ruter og stier dig gennem dyb skov og åbne vidder, langs med stranden og tæt på smukke søer samt til steder med fantastiske udsigter. Hop på cyklen eller snør vandrestøvlerne og tag på eventyr. Du kommer ned i gear og åbner alle sanser for naturens indtryk, lige her og nu. Det kaldes også mindfulness.